Nutidens slaver - fanget af gæld i Nepal
Når man siger slaveri, tænker de fleste på uhumske skibe stuvet fulde med sultne og forkomne afrikanere på vej til pisk og hårdt arbejde i den nye verdens plantager. Men slaveri lever i mange afskygninger i dag i det meste af verden. Kamaiyerne i Nepal var endt i slaveri, fordi de ikke havde andet alternativ.
Som fattige landarbejdere i mange tilfælde med løn i form af madvarer og tøj, måtte de, deres forældre eller bedsteforældre låne penge af godsejeren, hvis de skulle købe medicin eller fx holde bryllup i familien. Uden løn til at betale af på lånet måtte de og deres efterkommere i stedet arbejde lånet af på ubestemt tid.
I juni 2000 besluttede den nepalesiske regering at afskaffe Kamaiya-systemet og frigive gældsslaverne. Men dermed mistede de også hus og jordstykker, de tidligere havde haft på godsejerens ejendom. Uden mulighed for andet arbejde venter mange familier endnu i midlertidige lejre på at få et stykke jord, som de vil kunne overleve på.
Få forslag til, hvordan materialet kan inddrages i fagene Samtidshistorie og Samfundsfag.
Se også Operation Dagsværks projekt og MS' kampagneside om Nepals gældsslaver.