Frigivelsen

Den 17. juli i år 2000 kom den nepalesiske regering med en historisk erklæring. Den afskaffede kamaiya-systemet - et system, der holdt folk fast i slaveri for at betale af på gammel gæld. Den nepalesiske organisation BASE havde sammen med forskellige internationale organisationer i flere år forsøgt at få stoppet gældsslaveriet ved at lægge pres på regeringen og uddanne kamaiyaerne. Men det blev 19 kamaiyaarbejdere, der satte gang i de massive protester, der til sidst gjorde udslaget. Da de lagde sag an mod deres herremand d. 1. maj 2000 med krav om at blive betalt mindstelønnen, blev det anstødet til, at flere og flere kamaiyaer tilsluttede sig den voksende bevægelse af protesterende kamaiyaer. En massedemonstration i hovedstaden Kathmandu d. 17. juli tvang til sidst regeringen til at handle. Kamaiya-systemet blev officielt ligestillet med gældsslaveri og derfor strafbart ifølge loven.

Det blev et brud med årtiers systematiserede undertrykkelse af især den etniske gruppe tharu-folket. Men problemerne var ikke løst så let. Efter erklæringen begyndte godsejerne at smide tidligere gældsslaver bort fra deres ejendom, skønt de ifølge lovgivningen havde ret til at beholde deres huse og en del af den jord, de havde dyrket. Mange tusinder familier var tvunget til at bo i midlertidige lejre uden mulighed for at skaffe mad eller arbejde. Frigivelsen kom på et tidspunkt, hvor risplantningen netop var overstået, så godsejerne havde ikke brug for arbejdskraft før høsten i efteråret. Siden er kampen kørt videre for familierne for at få adgang til boliger og jordstykker, de kan dyrke for at forsørge sig selv, uden igen at ende i gældsfælden.

Læs pressemeddelelser, artikler og rapporter og følg forløbet med afskaffelsen af kamaiyasystemet, frigivelsen af gældsslaverne i Nepal og hvordan det siden er gået dem:

Tidslinie for frigivelsen