|
Kaffeimportøren
Poul Zacho er direktør for BKI
Kaffe A/S – en af de væsentlige
kaffeimportører og producenter på det danske marked.
BKI er en danskejet familievirksomhed. Her bidrager
han med sit syn på prisfaldet på verdensmarkedet
og den internationale kaffehandel.
Kortsigtet planlægning
 "Hvis
vi kigger på, hvorfor man står i den nuværende
situation, så skal vi tilbage til 1989, hvor Den
Internationale Kaffeorganisation ICO's
samarbejdsaftale brød sammen. Der var problemer med
forhandlingerne i starten, fordi USA ønskede et
liberalt marked. Men så viste det sig, at der var
udsigt til en lille høst, og så endte det med, at
Brasilien ikke ønskede en aftale, fordi kaffepriserne
ville blive høje. Det var meget kortsigtet gjort.
Det er i et eller andet omfang
typisk for den verden, man tænker kun herfra og
dertil og ikke længere. Er høsten lille, så er der
penge i kaffen, og så planter man mere kaffe. Og 4
år efter, når den kan høstes, så falder priserne
igen.
Det værste for kaffeproducenterne i
den nuværende situation er, at der ikke findes en
international aftale for volumen på produktionen og
dermed også for priserne, ligesom det er set på
andre råvarer.
Det er vores opfattelse, at det er
ekstremt usundt med disse prissvingninger. Den
nuværende situation tjener ikke noget formål, det
skal også gerne være sådan, at kaffebonden kan
tjene på det. Vi synes heller ikke, at den er gunstig
for os som producent, for vi tror, at kvaliteten på
kaffe som en konsekvens af de lave priser vil kunne
falde. Og så er det en menneskelig katastrofe for de
mange mennesker, der er beskæftigede i branchen i
lande som Nicaragua, og det kan vi da heller ikke leve
med.
For 15 år siden i 1987 var prisen
på 500 gr. kaffe 29,95. I dag kan du få det for 20
– 25 kr. Hvis man tænker på, hvordan pris- og
lønudviklingen generelt har været siden da, så kan
man hurtigt regne ud, at der er betydeligt mindre
tilbage til kaffebonden i dag.
Der er mange ting, der er årsag til
den nuværende situation, men Brasilien er klart en
altafgørende faktor i det her. I Brasilien har man de
seneste år mange steder plantet det dobbelte antal
planter pr. areal, og det kan de gøre, fordi de
maskinplukker kaffen. Det betyder, at de kan
konkurrere økonomisk. Overfor står så Nicaragua og
andre fattige lande i Mellemamerika og Afrika, hvor de
plukker det hele pr. håndkraft. De har ikke en
jordisk chance for at klare sig. Og det er klart, at
der er ingen idé i, at folk skal knokle en vis del ud
af bukserne, og så alligevel ender med at gå fra hus
og hjem."
Bæredygtig handel med
begrænsninger
"Så er der jo så en
ordning som Max
Havelaar, der garanterer, at bønderne får en
fast betaling. Det er en god ordning, men den har
også sin begrænsning. Vi har i mange år gjort en
indsats for at markedsføre Max Havelaar kaffen sammen
med den økologiske kaffe, og vi har også fået et
salg op at stå, men det er vanskeligt. Jeg tror, at
det har forbrugernes sympati, men de handler ikke
derefter.
Man kan diskutere, om Max Havelaar
ordningen er skruet ordentlig sammen, og hvad der er
bedst i længden. Det er et spørgsmål, om man ikke i
den nuværende situation med de meget lave priser
ligger på et for højt niveau. Salget af Max Havelaar
kaffen er stadig ikke over 2% af det samlede salg af
kaffe til trods for den indsats, der er blevet gjort.
Jeg tror, at forbrugernes manglende
interesse måske også skyldes lidt skepsis.
Økologien er i krise på grund af den træthed, mange
forbrugere har over for svindel med økologi og den
slags. Og den skepsis tror jeg også, kan smitte af
på Max Havelaar ordningen. Og så tror jeg
simpelthen, at afstanden i prisen er for stor. Ideen
er fin, og det er et godt udgangspunkt, men hvis
markedet er nede de næste 2-3 år, skal man så
fortsætte på det her prisniveau? Ellers er der en
fare for, at det lægger sig fast på, at det kun er
en lille klike, der køber kaffen, fordi de gerne vil
have god samvittighed.
Max Havelaar varen burde kunne
konkurrere på idealet. Den burde kunne komme op på
en markedsandel på 5-10%, når prisen på den
traditionelle kaffe går op igen. Max Havelaar
ordningen er på ingen måde ideel. Den varetager
bondens interesser, ikke de, der arbejder for ham. Men
det er et godt skridt på vejen.
Det vil være svært for os at få
forbedret produktionsforholdene for den kaffe, vi
køber i det hele taget. Vi ved ikke, hvilken bonde
eller hvilken plantage kaffen kommer fra, kun hvilket
område. Det gør det vanskeligt at pege på noget
konkret med arbejdsbetingelserne. Der kan også være
spørgsmål om børnearbejde involveret, og det er i
virkeligheden et kompliceret spørgsmål. Når man
besøger den lille bonde og ser mand, kone og ti børn
trip, trap, træsko, der arbejder på markerne, så er
det svært at fordømme det, hvis alternativet er, at
de dør af sult - især så længe vi ikke vil betale
prisen for kaffen. Det, vi gør i BKI, er, at vi siger
til vores leverandører, at holdningen i Europa er
imod børnearbejde. Og vi får som regel det svar:
'Skal I bestemme det, eller skal vi? Hvis I har en
løsning, så kom med den, men husk også lige en pose
penge til at betale'."
Poul Zacho, Direktør for BKI
Kaffe A/S, www.bki.dk,
i interview med Tina Agerbak, november 2001
|
