Didaktikovervejelser  
Diskussioner  
Fotodokumentation  
Handelsspillet  
Kildekritik  
Links  
Materialer  
Projektopgaven  
Tip en 13'er  
 

 

 


 

 

Projektforslag

Nicaragua i den internationale økonomi
Undersøg Nicaraguas muligheder for at fungere og agere i den internationale økonomi og sammenlign eventuelt med situationen i et industriland af tilsvarende størrelse - fx Danmark. Få forslag til litteratur og film, der kan bruges til opgaven i materialelisten

Råvarehandlen
Brug Nicaraguas problemer med kaffepriserne som udgangspunkt til at undersøge mere om, hvad det er for mekanismer, der gør sig gældende mere generelt for råvarehandlen. Er det fx muligt at finde nogle fællestræk for handlen med forskellige råvarer? Er der nuværende eller tidligere eksempler på fastprisaftaler, og hvad har de i så fald betydet for producentlandene og forbrugerne? Hvad er det for lande, der primært handler med råvarer, og hvad betyder det for deres økonomi? Få forslag til litteratur og film, der kan bruges til opgaven i materialelisten.

Forbrug
Hvad er det for valg, den danske forbruger står over for i de daglige indkøb, og hvilke oplysninger har vi egentlig at basere vores valg på?

bulletUndersøg fx den information forbrugerne får om den kaffe, de køber, på pakken og i reklamerne.
bulletTal fx med markedsanalytikere, Forbrugerrådet eller Danmarks aktive Forbrugere. Eller lav jeres egen rundspørge i supermarkeder i jeres lokalområde (Husk at få tilladelse hos ledelsen, før I kaster jer ud i at interviewe butikkens kunder). Få forslag til litteratur og film, der kan bruges til opgaven i materialelisten, eller find relevante websteder i linkslisten.

Bæredygtig handel
Kan man sælge "bæredygtig handel" til unge på jeres egen alder, eller er det bare for kedeligt og hjemmestrikket? Skal man kalde det noget helt andet, eller hvad tror I, der skulle til? Lav et forslag til en reklamekampagne for at få unge til at drikke bæredygtig kaffe.