Kildekritik

Kildekritik på nettet
Som med al anden informationssøgning er det også på nettet vigtigt at vide, hvordan man opsøger informationer, samt hvordan man læser dem kildekritisk. Der er ikke afgørende forskel på de grundlæggende kildekritiske hensyn, som gælder i den fysiske og den virtuelle verden.

Nettet er ikke blot et verdensomspændende virtuelt bibliotek. Det er også en skraldespand af mindre vederhæftige oplysninger, eftersom der ikke sidder nogen bibliotekarer og afgør, hvad der skal lægges ud til almen beskuelse. Hvem som helst kan i princippet publicere på nettet og oven i købet få det til at se professionelt ud.

Internettet rummer mange anvendelige informationer og er ikke til at komme udenom som kilde. Desværre er vilkåret oftest, at man først må trawle sig gennem en mængde propaganda og middelmådige kilder. Det er den rejse, der kan indledes her.

Søgning
Der er stor forskel på, hvad man får ud af en søgning på nettet.

Jubii og Yahoo er eksempler på emnestrukturerede søgemaskiner, der søger på hjemmesider, som er tilmeldt søgemaskinen under det pågældende emne. Derfor giver søgninger her færre hits, til gengæld vises det, man finder frem til, systematisk.

Google og Alta Vista er eksempler på fritekstsøgemaskiner. Det vil sige, at de søger efter det ønskede ord i teksten på hjemmesiderne. Altavista søger på hjemmesider, den har registreret, mens Google søger på registrerede sider på alle andre søgemaskiner. Ved fritekstsøgning får man mange hits, hvor ikke alt vil være relevant. Man risikerer også at havne på et websteds underliggende sider, så det kan være vanskeligt at bedømme, hvilken sammenhæng siden indgår i.
Når man skal bedømme webstedets indhold, er det en fordel at finde frem til hovedsiden, hvor afsenderen typisk giver sig til kende. Det gøres ved at skrælle internetadressen bagfra. Fx fandt man tidligere på adressen www.ms.dk/Kampagner/bistand/partnere/mafios.htm et portræt af en mand fra Zimbabwe. Men hvorfor er han interessant, og hvem er det, der gerne vil have os til at læse om ham? Det kan man blive klogere på ved at slette adressen bagfra. Så finder man ud af, at han er en af Mellemfolkeligt Samvirkes partnere, der indgår i en kampagne om den danske u-landsbistand. Til sidst kun står www.ms.dk - nemlig Mellemfolkeligt Samvirkes side, hvor man også finder siderne Kaffekrise i Nicaragua – handel, bønder og forbrugere, som denne tekst er en del af.

U-land.dk og Udviklingstal.dk er eksempler på portaler, som tilbyder net-oplysninger (typisk statistik, artikler, materialer, links) og oversigter over relevante hjemmesider for et særligt stofområde – i dette tilfælde om u-landsforhold.

Stil spørgsmål
Enhver hjemmeside er lavet med en bestemt hensigt. Denne hensigt kan meget vel være at påvirke brugerne til at købe et givet produkt eller overtage en bestemt politisk overbevisning.

Dertil kommer, at det kan være vanskeligt at skelne en god kilde fra en mindre troværdig. Selv skolede journalister ryger nogle gange i vandet med begge ben. For et par år siden forlød det fx i danske dagblade, at det østrigske regeringsparti Frihedspartiet på sin hjemmeside linkede til Ku Klux Klan og andre åbenlyst racistiske organisationer. En falsk hjemmeside, der lignede Frihedspartiets på en prik, men havde et bogstav til forskel i internetadressen, havde narret journalisterne.

Gymnasieelever er naturligvis ikke bedre rustet end journalister. Man lader sig fx ofte forlede af, at en hjemmeside præsenterer sig med et professionelt layout, men det borger i sig selv ikke for kvaliteten af et websteds indhold. Et fundamentalt problem på nettet er desuden, at de fleste websteder er engelsksprogede og i øvrigt henvendt til voksne.

Stil spørgsmål til din kilde:

Hvem står bag?
Er afsenderen en virksomhed, offentlig myndighed, organisation eller en privatperson?

Hvad er hensigten?
Ønsker webstedets indehavere at informere, uddanne, underholde, påvirke eller fordreje et bestemt sagsforhold?

Hvor kompetent er kilden?
Man skal være klar over, at den tekst, man fx har fundet om "Danmark i besættelsestiden", kan være skrevet af en anden gymnaiseelev. Ofte er det nemmere at arbejde med en kilde, som er skrevet af en jævnaldrende end en, der er skrevet af en historieprofessor, alene af den grund, at sproget er mere tilgængeligt. Men der ligger næppe den samme research bag de to tekster.

Kan de ansvarlige kontaktes?
Er der angivet adresse, telefonnummer eller emailadresse nogen steder?

Hvornår er webstedet sidst opdateret?
Hvis denne oplysning ikke er med, eller den seneste opdatering ligger flere år tilbage, skal man være varsom med at sætte sin lid til webstedets oplysninger.

Brug flere kilder
Netop fordi hver side har sin hensigt og baggrund for at skrive om et emne, er det anbefalelsesværdigt at anvende flere forskellige kilder. Når man sammenligner flere kilder om samme emne, bliver man ofte opmærksom på forhold, man kan sætte spørgsmålstegn ved. Det er ikke sikkert, man finder det endelige svar, men så har man i hvert tilfælde fået tænkt sig om og netop set, at sandheden ser forskellig ud, alt efter hvem man spørger.

Genkend siden
De typer af sider, man bør ofre særlig opmærksomhed, kan inddeles i tre kategorier:

Propagandasider
Man finder næppe den særinteresse, som ikke er til stede på nettet. Nogle gange præsenterer de sig som åbenlys propaganda, men ofte bliver budskabet serveret i en pædagogisk og tilforladelig form. Hold derfor øje med propaganda i såvel åbenlyse som mere skjulte former.

Kommercielle sider
Andre websteder har ikke til formål at sælge politiske budskaber men derimod varer og tjenesteydelser. Com-domænet (dvs. endelsen) indikerer som oftest, at der er kommercielle interesser på spil.

Mange af firmaerne markedsfører produkter henvendt til børn og unge. De tilknyttede hjemmesider skal sjældent i sig selv bidrage til overskuddet, men er snarere en del af den branding, som dominerer vore dages markedsøkonomi. Firmaerne profilerer sig gerne med spil og anden underholdning til de unge. Her gælder det om at være bevidst om, hvorfor virksomhederne i sidste ende har valgt at gå på nettet.

Fupsider
På nettet finder man som nævnt også egentlige fupsider. En af de mest berømte er en efterligning af hjemmesiden for Det Hvide Hus i Washington. Den findes på adressen www.whitehouse.org, mens den rigtige er at finde på www.whitehouse.gov. Gov-domænet benyttes eksklusivt af amerikanske regeringsinstitutioner, så her ser man endnu engang, at det betaler sig at have lidt kendskab til, hvordan internetadresser er strikket sammen.