|
Diskussioner
Internationale markedsmekanismer
Diskuter mekanismerne på det
internationale kaffemarked og deres virkninger ved hjælp af
spørgsmål som disse:
 | Hvad var årsagerne til de kraftige
prisfald på kaffemarkedet i 2001?
|
 | Hvilke konsekvenser har prissvingningerne
for fx producenterne, forhandlerne og forbrugerne.
|
 | Er det hensigtsmæssigt med så store
prissvingninger på råvaremarkederne, og hvem er de i så
fald til gavn for?
|
 | Bør der gøres noget for at forhindre det,
og i så fald hvad kan der gøres?
|
Diskussionen kan fx baseres på Baggrund og
fakta-artiklerne: Markedskollaps,
Krisens årsager, Prisdannelse
og Prisaftaler; Case-historierne:
Den lille bonde og Økobonden;
og Synspunkterne: Kaffeimportøren,
Bondeorganisationen og
Exportøren.
Handel og udvikling
Diskutér Nicaraguas sårbarhed over
for de internationale prissvingninger ved hjælp af spørgsmål
som disse:
 | Hvad er kendetegnende for Nicaraguas
eksport sammenlignet med importen?
|
 | Hvad siger Nicaraguas handelstal om landets
muligheder for at eksportere sig ud af krisen?
|
 | Hvad skal der til for at løse Nicaraguas
økonomiske krise?
|
Diskussionen kan fx baseres på oplysningerne
fra Baggrund og fakta-artiklerne: Krise
i Nicaragua, Nicaragua:
handel, Nicaragua: fakta
og Markedskollaps; Case-historierne:
Køen, Ved
landevejen og Økobonden;og
Synspunktet Analytikeren.
Forbrug
Diskuter forbrugsmønstrene i Danmark
og deres konsekvenser for det internationale kaffemarked ved
hjælp af spørgsmål som disse:
 | Hvor mange af jer drikker kaffe, og i så
fald hvilken slags? Hvordan ser det ud for jeres
omgangskreds? Jeres forældre? Jeres bedsteforældre?
Hvordan passer det sammen med de generelle tendenser i
kaffeforbruget i Danmark?
|
 | Hvordan forestiller I jer, at det danske
kaffeforbrug vil udvikle sig fremover?
|
 | Hvilke ting kan have indflydelse på folks
forbrug?
|
Diskussionen kan fx baseres på oplysninger
fra baggrund og fakta-artiklerne: Forbrugsmønstre,
Danskernes kaffetørst,
Kaffe som livsstil, Politisk
forbrug og Elefantmærket;
Case-historierne: Bæredygtig
handel, Tvivlende hævner
og Økobonden; og Synspunkterne:
Max Havelaar, Supermarkedet
og Exportøren.

|