Markedskollaps

Verdensmarkedsprisen på kaffe er de seneste år dykket med 70%. I 2001 var den det laveste i 40 år. Den internationale kaffeorganisation, ICO, benytter en indikatorpris, der er en slags gennemsnit for priserne på de forskellige sorter kaffe. I 2001 var den 90 US cents pr. kg. kaffe (ca. 7,2 kr.), mens den i 1997 var 268 US cents pr. kg. (ca. 22 kroner). Tager man forbehold for den generelle prisudvikling, har prisen på kaffe aldrig været lavere.

Kaffebønderne producerer mange steder med underskud. Mange steder dækker indtægten fra salget af kaffehøsten kun en del af udgifterne til at få høstet kaffen. Derfor vælger mange at lade være med høste og i stedet lade kaffebærrene rådne op på buskene. Mange vil måske vælge at opgive at dyrke kaffe, men det er en langsommelig og ofte dyr proces at omlægge produktionen, og det kræver et kapitalindskud, som de færreste små kaffedyrkere har adgang til.

Prisfaldet på det internationale kaffemarked har haft katastrofale konsekvenser i de kaffedyrkende lande. I Mellemamerika faldt prisfaldet sammen med en omfattende tørke, der for mange landarbejdere og småbønder har betydet fødevaremangel. Samtidig fyrede man folk på kaffeplantagerne, hvor småbønderne som løsarbejdere ellers typisk kan hente en ekstra indtjening som kaffeplukkere.

Kaffen er en vigtig eksportartikel for mange u-lande, og det har stor effekt på de nationale økonomier, når bunden går ud af kaffemarkedet. Kaffen dyrkes i den tredje verden i lande, der typisk er forgældede og har brug for eksportindtægter til at betale af på udlandsgælden. Det er lande, hvor befolkningen flygter fra landområderne til overfyldte slumkvarterer i storbyerne, hvor arbejdsløsheden tilsvarende vokser. Og det er lande, som udover kaffe typisk eksporterer andre råvarer, der er underlagt samme prissvingninger på verdensmarkedet.

Det internationale prisfald på kaffen har ikke vist sig i et ligeså stort fald i prisen på kaffe på supermarkedets hylder, og det er der flere forskellige forklaringer på. Der er mange led i kaffekæden, der skal have en fortjeneste. Den væsentligste del af forarbejdningsprocessen foregår i importlandet, oftest i Europa og USA, hvor løn- og udgiftsniveauet er højt. Og for Danmarks vedkommende går en stor del af den pris, vi betaler for kaffen til moms og afgifter til staten.

Alligevel ser det ud til, at de voldsomme fald i verdensmarkedsprisen for kaffe er kommet nogen til gode. Eksempelvis har Nestlé-koncernen i 2001 haft en stigning på 20% i indtjeningen, som blandt andet skyldes et øget overskud på kaffesalget pga. lave råvarepriser. På samme måde har den amerikanske kaffekæde Starbucks haft en overskudsfremgang på 41 % i 2001.