Politisk forbrug

Politisk forbrug er ikke noget nyt fænomen. Der har i mange år været eksempler på boykot-kampagner, hvor det meste af befolkningen i et enkelt eller flere lande lader være med at købe varer fra et bestemt land, der fx overtræder menneskerettighederne, eller fra en virksomhed, der har forretninger i det pågældende land. Et eksempel kan være den internationale boykot af Sydafrika i 1980'erne for at få afskaffet apartheid-systemet. Det var en meget omfattende boykot, hvor nogle befolkningsgrupper også forsøgte at indføre boykot af olieselskabet Shell, der fortsatte med at have økonomiske aktiviteter i landet.

Politisk forbrug går ifølge livsstilsanalytikeren Henrik Dahl ud på at bruge markedet og den økonomiske rationalitet, der ligger bag markedet, til at opnå politiske resultater. Han mener, at boykot er en effektiv aktionsform, og at virksomhederne forholder sig til det som en skjult trussel, der til enhver tid kan udløses. Det politiske forbrug er i høj grad afhængigt af, hvilke sager der er på den offentlige dagsorden. Derfor forsøger virksomhederne at tilpasse deres produkter, så de ikke bliver ramt.

En undersøgelse fra Nordisk Ministerråd fra 2001 prøver at komme lidt tættere på en forståelse af motiverne for det politiske forbrug. Det politiske forbrug er et meget bredt begreb og blandes fx ofte sammen med folks motiver til at købe økologisk, derfor har man i undersøgelsen lavet en snævrere definition, hvor fokus er forbrugernes etiske overvejelser, når de handler.

Undersøgelsen viser, at etiske overvejelser ikke ligger højt i forbrugernes bevidsthed og handlinger. Det drejer sig ofte om forhold, der finder sted mange 1000 kilometer væk, som det kan være svært at forholde sig til og få oplysninger om – især når man står ved supermarkedets hylder og skal vælge, hvad man vil lægge ned i kurven. Så ender det oftest med, at prisen og måske vanens magt vejer tungere end holdningerne. En anden ting, der kan spille ind, er forbrugernes generelle tillid eller mistillid til forskellige mærkeordninger. Dels er der efterhånden mange forskellige mærker at kigge efter, og dels kommer der en gang imellem historier frem i pressen, hvor det fx viser sig, at økologi-mærkede æg fra en bestemt gård slet ikke er økologiske. Den slags historier er med til generelt at give forbrugerne mistillid til mærkeordningerne.

Motiver
Nordisk Ministerråds undersøgelse har fundet fire forskellige motiver til etisk forbrug:

Kilde: "Forbrugernes fornemmelse for etik", Nordisk Ministerråd, Konsument, TemaNord 2001:583

De offentlige motiver er det, man hidtil primært har fokuseret på i diskussionerne af politisk forbrug, nemlig boykot-kampagnerne. De private motiver er hidtil knapt så udforskede.

De sociale motiver spiller ind, hvis man er med i et socialt netværk, hvor man fx interesserer sig for og diskuterer fagforeningsforhold, og derfor ikke går i jeans, der er produceret på fabrikker, hvor fagforeninger ikke accepteres.

Omsorgsmotiverne spiller ind, når ens forbrug bliver påvirket af omsorgen for andre mennesker. Det er umiddelbart det mest oplagte motiv til etisk forbrug, der jo netop handler om menneskelige forhold og rettigheder. Men omsorg er tæt forbundet med personlige oplevelser, så derfor er det i udgangspunktet mennesker i ens nærhed, man føler omsorg for. Et eksempel på etisk forbrug ud fra et omsorgsmotiv kan være, at en person efter en rejse til Myanmar (Burma), hvor en stor del af befolkningens basale rettigheder ikke respekteres, lader være med at købe varer, der er produceret dér.

Nydelsesmotiverne spiller ind, når en person føler et behov for at skille sig ud og være noget særligt. Det kan på den måde give en særlig nydelse at sætte sig ind i og fortælle om, hvor ens eksotiske møbler er produceret og under hvilke forhold.