Dyrkning

Kaffetræet, coffea, hører til plantefamilien rubiaceae, der omfatter omkring 350 slægter og mere end 4000 arter. Botanisk skelner man mellem tre hovedarter af coffea-slægten. Coffea arabica (arabica-kaffe) er den vigtigste kaffesort og udgør ca. 75% af den samlede kaffeproduktion. Arabica-kaffen er den oprindelige fra Etiopien, og den er som hovedregel mild og velsmagende. Den anden art er coffea robusta (robusta-kaffe), der stammer fra Congo. Det er en meget modstandsdygtig kaffesort, der kan dyrkes under vanskelige klimatiske forhold. Robusta udgør ca. 25% af den samlede produktion. Den er smagsmæssigt ikke så populær som arabicaen, med mindre det drejer sig om espressoblandinger, der ofte har en lille del robusta iblandet. Endelig er der coffea liberica, der dyrkes i Vestafrika. Den udgør under en procent af den samlede kaffeproduktion.

Kaffetræet er en tropisk plante, som kræver meget regn: 500 - 1000 mm om året. Det er næsten dobbelt så meget, som der falder i Danmark. Kaffen vokser bedst i højlandet i 500-2000 meters højde over havet og helst i en vulkansk, leragtig og veldrænet jord. Kaffeeksperter mener, at kaffe, der er blevet dyrket højere end 700 m over havet, er den bedste. Kaffen vokser bedst i halvskygge. Som nævnt er robusta-kaffen mere hårdfør, og den klarer sig bedre ved højere temperaturer, stærkere sol og dårligere jordbundsforhold end arabica-kaffen. Træerne kan blive ca. 10 m høje, men i plantagerne bliver de skåret ned til ca. 2-4 m, og så bliver de bredere og mere buskede. Det gør det lettere at plukke kaffen og vedligeholde planterne mellem høsten.

Det meste kaffe produceres på store plantager, hvor dyrkningen er intensiv. For at udnytte arealet så meget som muligt afsættes der som regel ikke plads til skyggetræer, og til gengæld må man så bruge mere kunstgødning og sprøjtemidler mod sygdomme for at få det største udbytte. Den intensive produktion på skråningerne, hvor kaffen vokser bedst, fører mange steder til jorderosion og udpining af jorden, og de mange sprøjtemidler og kunstgødning vaskes mange steder ud i floder og vandløb.

Bondeorganisationerne for småbønderne i Nicaragua prøver flere steder i kaffeområderne at ændre produktionsmetoderne for deres medlemmer igennem programmet 'Bonde til bonde'. Her uddannes enkelte af de små kaffebønder i mere miljøvenlig dyrkning og forarbejdning af kaffen, hvor man bruger skyggetræer og kompostering og inddeler markerne i terrasser for at forebygge erosion. De, der har deltaget i uddannelsen, har bagefter ansvaret for at vejlede og undervise andre kaffebønder i deres lokalområde.

Kaffetræerne bærer frugt, når de 3-5 år gamle, og otte måneder efter blomstringen, når frugterne er røde eller blå-sorte, er de modne og klar til at blive plukket. Ikke alle frugter bliver modne på samme tid, så høstmetoden afhænger af, hvordan bærrene skal forarbejdes. Forarbejdningen går hovedsageligt ud på at fjerne frugtkødet fra bærrene, så kun kernen – eller bønnen – bliver tilbage. Det er den, der i malet form bruges til kaffebrygning.

Klassificering Kaffen klassificeres i forskellige kvaliteter alt efter smagen, der primært bestemmes af, hvor og hvordan den er dyrket. Den højeste kvalitet hedder Strictly Hard Bean (SHB) eller Strictly High Grown (SHG). Det betyder, at kaffen er dyrket i højtliggende områder, der giver en fløjlsblød og fyldig smag. Det er fx ren Guatemala-kaffe og ren Costa Rica-kaffe. De efterfølgende kvaliteter hedder: Hard Bean eller High Grown Extra Prime Prime