Global undervisning nr. 11 (2002)

Tro og traditioner

Det 11. bud

Koranen går pludselig som varmt dürum i vores ellers overvejende kristne land. Det er blevet magtpåliggende at forstå, hvad netværket bag terrorangrebene mod World Trade Center mener, når de siger, at de fører hellig krig.

Den 11. september blev der således sat fokus på et af de fag, der løber som en rød tråd gennem hele grundskoleforløbet. På skemaet står der lige nu kristendomskundskab, men står det til Danmarks Lærerforening og Mellemfolkeligt Samvirke, vil der snart stå religionsundervisning. Det ville nemlig sende et signal om, at faget ikke er og aldrig bør blive et forkyndelses- eller bekendelsesfag, men alene et fag bygget på færdigheder og videnstilegnelse, og dermed også et fag alle elever har pligt til, og fornøjelse af, at følge.

Såvel statsledere som undervisere forsøger at skille terrorisme og islam ad. Det er nødvendigt at beskytte de muslimske elever i Danmarks flerkulturelle klasseværelser. Det skal nemlig ikke gå ud over dem, at en gruppe fundamentalistiske muslimer med base på den anden side af kloden har valgt at bekrige den vestlige levevis. Der er ganske vist mange eksempler på, at religioner fungerer som instrumenter, der misbruges hensynsløst, hvis ikke forståelsen af dem er parret med oplysning og almen kulturel og samfundsmæssig indsigt. Det gør det kun endnu vigtigere at eleverne får et grundlæggende, rationelt og fornuftsbetonet forhold til verdens store religioner, og dermed en indsigt i deres oprindelse og kulturelle og politiske rationale. Kun på baggrund af sådan en indsigt kan man skelne mellem en religions grundlæggende budskaber og de meget forskellige tolkninger af samme religion.

Et godt sted at starte, hvis man vil forstå religionens betydning for mennesker, er Hans Kirks roman Fiskerne. Den foregår ved Vesterhavet blandt fattige mennesker, som for mindre end hundrede år siden levede i pagt med deres religion, ja nogen vil måske kalde dem fundamentalister. Hos fiskerne var døden en hyppig gæst og livet hinsides stod i højere kurs end det kummerlige, der udfoldede sig på Jorden.

Moon-bevægelsen, scientology og den japanske sekt, AUM – Den højeste sandhed, er mere nutidige afsæt for at undersøge mål og midler hos troende mennesker.

Religiøse bevægelser og sekter er verden over i stand til at drive sine disciple til voldsomme handlinger. Men for de fleste danskere er religion noget, der foregår i kirken søndag formiddag – for tomme kirkebænke. Og mange elever i den danske folkeskole, og bag dem deres forældre, finder ikke mening i faget kristendom. Selvom kirken i Danmark er så tæt sammenvævet med hele vores politiske system, som den kan være, er det åbenbart kun de færreste danskere, der oplever, at der er noget at hente i den ud over at fungere som fysisk ramme om julen, konfirmationer, bryllup, dåb og begravelse.

Det er vel dybest set her udfordringen for skolen starter. At gøre tro og traditioner til noget håndgribeligt, ja måske bringe religionerne så langt ned fra himlen, at de bliver et redskab til at begribe verden og finde de berømte og stadig mere eftertragtede meninger med livet. Og meninger står vel at mærke i flertal, for der findes rigtig mange meninger med og om livet. Som et 11. bud, eller endnu et kapitel i Koranen: du skal turde gå i dialog med andre religioner.

Udfordringen er at lære eleverne at finde egne meninger på et fælles grundlag. På den måde bliver tro et emne, der lægger op til filosofiske og etiske spørgsmål.

Lisa Klöcker