Global undervisning nr. 8, 2001

Mad som globalt udsyn

Fede indere og fotogene danskere

Maslow har sat maden i fundamentet af sin behovspyramide på linie med ilt og søvn, og så kan det måske ikke siges tydeligere. Mad er en forudsætning for liv, og burde dermed være noget af det mest elementære for verdenssamfundet at søge en rimelig fordeling af. Det er faktisk muligt for en befolkningsgruppe at sulte i den ene ende af landet, mens blomsterexporten fra landets sydlige marker sætter nye rekorder. Det kaldes verdenssamfundets ulogik af de mange, der vurderer, at kloden fortsat er i stand til at brødføde sin voksende befolkning, hvis det altså var det behov, der stod øverst på dagsordenen. Men Maslows behovspyramide rummer mange andre rare ting og sager end blot mad, ilt og søvn. Ja, for de fleste danskere gælder vel, at man skal mindes om, at mad er dækning af fundamentale behov og ikke blot det daglige valg i supermarkedet.

Til verdenssamfundets ulogik hører endnu en af disse modsætninger, vi lærte at elske foran Jacob Holdts lysbilledlærred: Til venstre et billede af en fed inder, fordi fedme også der er et voksende problem. Til højre et billede af en afpillet dansk teenager, fordi anorexi her er i alarmerende stigning. Se der er noget at tage fat på, hvor mad bliver indfaldsvinklen til en lang række samfundsmæssige, sociale og psykiske problemstillinger. Den lokkende overflade tegnes af idolernes hvide smil, men underneden lurer alskens elendighed med mulighed for at sætte skønhedsidealer, kost og krop i sammenhænge som selv elever på mellemtrinnet kan bruge til noget.

Mad kan i det hele taget bruges som indfaldsvinkel til at forstå mange sammenhænge. Derfor har elever i de ældste klasser med held anvendt madretter som sanselig indfaldsvinkel til at begribe mindre sanselige størrelser som landes klima og folks økonomi og kultur. Måske er det netop fordi mad fremstår som dette sammenkog af informationer om andre steder og folk, at bare duften af en madret fra et andet sted kan give oplevelsen af ’at være der selv’.

Om det er det sønderjyske kagebord, et glas te i et arabisk beduintelt eller en pizza nede fra hjørnet - mødet mellem mennesker sker mens man indtager noget i fællesskab, så snart der er det mindste at indtage. Og det er måske her mad som emne med globale dimensioner har sin virkelige styrke, fordi mad forbindes med menneskemøder. Det er i alle tilfælde der, Öehenschlägergades skoles har placeret maden på skoleskemaet: nemlig i skolens kantine, som er blevet et multietnisk mødested, eller som de skriver på projektets hjemmeside: et dannelsesprojekt. Hverken mere eller mindre.

Velbekomme!