Global undervisning nr. 13 (2002)

Forbrug

Fra ønske til krav

"Jeg skal have" er blevet et meget anvendt udtryk på dansk. Det erstatter for manges vedkommende det tidligere mere brugte: "Må jeg bede om?" Det, der var et høfligt ønske, er blevet til et krav om opfyldelse af egne behov. Derfor kan et undervisningsforløb om forbrug med fordel starte med at puste liv i nogle af de spørgsmål, der tydeliggør, at forbrug er forbundet med valg. Når man vælger noget, er der andet, man ikke får, og i særdeleshed betyder forbrugsvalgene et sted på kloden, at der andre steder ikke er meget at gøre godt med. Eller sagt med et billede: Hvis den kinesiske befolkning begynder at køre i bil, bare sådan en lille Fiat Punto, vil de lægge beslag på verdens samlede benzinproduktion. To familier – to liv

Mere nærliggende gælder det for den velbjergede del af verdens befolkning i at blive bevidst om, hvad man går glip af, når man vælger noget frem for noget andet. Hertil knytter sig spørgsmålene: Hvilke behov er vigtige at få dækket – fra de elementære (varme og mad) til de mere eksistentielle (glæde, tryghed, selvforståelse og gruppetilhørsforhold). Hvad skal man stille sig tilfreds med? Hvad er et nødvendigt forbrug? Hvordan kan man lære at mærke, hvad man har brug for? Ønskesedlen og Butiksbilleder og Status

I takt med at forbruget blandt danske skoleelever er vokset har mottoet køb-brug-smid-væk også fået nye dimensioner. I elektronikkens verden lever en generation ikke meget længere end tre år. Så skal der skiftes til nye mobiltelefoner og computere. Nogle varer, der tidligere blot skulle udfylde nogle funktionelle behov, skal i dag også være identitetsskabende for forbrugerne. Det gør, at en vares markedsværdi falder hurtigere end tidligere, fordi der ikke er respekt for varens funktionalitet. Her kan det føre til vigtige erkendelser at invitere eleverne til at følge en vares tilblivelse for at forstå, hvor meget arbejde og ressourcer der ligger bag. Cowboybukserne starter for eksempel som en plante, der derpå høstes, spindes, farves, væves, klippes, syes og fragtes mange tusinde kilometer. Alene i cowboybuksernes fødekæde findes et utal af steder at tage fat i et undervisningsforløb, hvor forbrug bliver nøglen til at forstå de globale sammenhænge, der knytter menneskers liv sammen på kloden i dag. Denne sammenhæng står også centralt i Brundtlandrapporten. Det var den rapport, der i 1987 startede den globale, politiske proces frem mod miljøtopmødet i Rio i 1992 med det bærende princip, at en bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Et helt centralt begreb i Brundtlandrapporten er derfor det bæredygtige forbrug. Kan det lykkes at gøre dette begreb bekendt for eleverne, er meget lykkedes i et undervisningsforløb om forbrug. Fra frø til forbruger og Emballage og affald

En måde at skabe en analytisk afstand til et emne er at betragte det i et historisk perspektiv.

Her har vi valgt det helt enkle spørgsmål om, hvilket forbrug der var almindeligt i Danmark for en og to generationer siden. Vi ønsker ikke at falde i den fælde, der fremstiller de gamle dage som rene gudebilleder på et mere nøjsomt liv, som ikke belastede miljøet som nutidens forbrugersamfund, og hvor folk kom hinanden ved, mens de læste historier for hinanden i stedet for at se fjernsyn. Vi tror på, at løsningen ligger i fremtiden og ikke i fortiden, og at undervisningen derfor er nødt til at gå i dialog med elevernes moderne livsførelse og ikke blot forkaste eller forbyde den. Derfor går en historisk baseret aktivitet også ud på at forstå sammenhænge og hvilke kræfter, der udvikler samfund og levemåder. Her er historien om, at bedstemor fik én, og kun een, appelsin på et helt år, når skibet kom fra det sydlige Europa oplagt at sammenligne med udvalget af udenlandske varer i dag. Det bliver et godt billede på, hvordan mennesker på hele kloden er vævet tættere sammen end nogensinde før gennem produktion og forbrug. Det skaber indbyrdes afhængighed, således at det, vi foretager os i vores del af verden, har konsekvenser for de, der bor i den anden ende, og omvendt. Forbrug i gamle dage

Politisk forbrug og grøn firmaetik er et forsøg på at fordele forbrugsgoderne mere retfærdigt uden at skrue tiden tilbage. Man kan diskutere, om politisk forbrug blot berettiger Jordens rige forbrugere til god samvittighed. Det er en handlemulighed, ikke bare til at forbruge men også til at reflektere, som er værd at problematisere over for eleverne. Som de storforbrugere de er, støder de også ind i de reklamer, der sælger politisk korrekthed og grønne skove. Her må eleverne spørge som alle andre forbrugere: Er der bare tale om firmaetik, der sælger nye varer, eller er der tale om at forbrugerne får reel politisk indflydelse? Og hvad er forskellen på at købe sig til indflydelse og stemme sig til indflydelse? Politisk forbrug og firmaetik

Lisa Klöcker