Global undervisning nr. 10 (2001)

Børn i arbejde

De kompetente børn
Det er svært at nå alle lektierne, når man også skal passe sine vagter i møntvaskeriet. Det kan mange danske børn tale med om, for hvert andet barn i Danmark mellem 13 og 15 år arbejder, og unge på 7-19 år tjener tilsammen en procent af Danmarks bruttonationalprodukt. Det er penge, der rækker langt i tøjbutikkerne, og mobiltelefonerne kan godt sælge nye mærker hvert andet år, for pengene skal sjældent dække kedelige behov som mad og husleje.

Børnearbejde i u-landene bunder i det samme dilemma – bare meget alvorligere. Jo mere arbejde, jo mindre skole. Nogle mener, at man skal forbyde børnearbejde, hvilket de er i deres gode ret til at mene, eftersom det står i Børnekonventionen. Andre mener ikke, et forbud nytter, hvis ikke man gør noget ved årsagen til børnearbejdet. Fattige familier kan ikke overleve, uden at alle bidrager til familiens indtægter – og så længe det koster penge at sende sit barn i skole, er der god økonomi i at sende det på tæppefabrikken eller ud i marken i stedet. Her går børnenes indtægter nemlig ikke til deres eget private forbrug men til familiens overlevelse.

Både i Danmark og i u-landene er erhvervslivet glade for børnenes arbejde, som udføres hurtigt, billigt og uden så meget vrøvl. Imens går store dele af den dyre voksne befolkning ledig.

Danske børn og deres forældre er også ganske godt tilfredse med børnearbejdet. Forældrene fortæller om stoltheden over, at børnene så tidligt i livet formår at passe et arbejde. Og børnene siger, at de får selvværd, når de lukkes ud af skolens beskyttede liv, og oplever, at de også kan spille med på ganske almindelige markedsvilkår.

Mange undervisere tilhører selv en generation, hvor børn spillede en ganske anden rolle i de danske familier. Efterårsferien hed "Kartoffelferien", og først i 1958 blev det bestemt ved lov, at danske børn skulle gå i skole hver dag. Der blev givet dispensation helt frem til 1962, hvis familien havde brug for børnenes arbejdskraft.

30 år senere står der pludselig "Familiekundskab" på skemaet i skolen, der har fået en langt mere omfattende rolle i opdragelsen af børnene til voksenlivet. Tilsvarende står skolegang centralt i de fleste udviklingsprojekter i u-landene. Her er et af biprodukterne desværre arbejdsløse folk med jakkesæt og universitetsuddannelser, der både føler sig hævet over det manuelle lønarbejde, og måske heller ikke længere har de nødvendige kompetencer.

For kompetencer er netop nøgleordet. Børnene bærer på fremtiden for et samfund, og jo mere kompetente børnene bliver til at tage fat på fremtiden, jo mere velfærd kan der skabes i et samfund. Børn i u-landene får ikke de nødvendige kompetencer, hvis de sidder ved en tæppevæv hele dagen, og danske børn kommer også til at mangle vigtige kompetencer, hvis de ikke lærer at indgå i familiens forpligtende fællesskaber. Derfor kan et undervisningsforløb om børnearbejde også handle om, hvilke ønsker man har til fremtiden, og hvordan børnene bedst rustes til at opfylde disse ønsker, og at både skolen og familien indgår i den uddannelse.

Børnearbejde er altså et emne fyldt med globale dimensioner, der sætter danske skoleelevers egen hverdag på spidsen.

Redaktør